Taff Lloyd,

engelsk trommeslager og orkesterleder, var i Danmark i december '96, for bl.a. at spille med "New Orleans Delight". Taff Lloyd har en usædvanlig musikalsk baggrund, idet han lærte at spille trommer gennem ti år med sorte musikere i jazzorkestre i de sydafrikanske townships. Dette har givet ham en helt speciel baggrund for at lære sig kunsten som den blev udøvet af de gamle New Orleans mestre som "Baby" Dodds, "Cie" Frazier og Sammy Penn. Taff Lloyd dannede sit Taff´s Ragtime Serenaders i 1993 i England, netop for at genfinde den originale "sound" som den blev spillet dengang. "New Orleans Delight" havde senest fornøjelsen af at spille med Taff ved Swingin Copenhagen Jazzfestival 1997.

ANDRE SOLISTER