Foto: © Erik Lund
Hans Pedersen

Spillede klassisk klaver som barn, men skiftede, til naboernes fortrydelse, til elektrisk beatguitar, trommer samt vedholdende boogie-woogie klaver i 13-års alderen. Blev i denne periode præget af svensk natradio, med fin jazz og Leif "Smokerings" hæse stemme.

I gymnasiet startede han og andre et populært jazzband, der blev fast inventar ved skolens fester. Det førte så andre job med sig.

Dannede i slutningen af 70'erne "New Orleans Swingsters" med Kurt Jensen og tre svenske musikere med faste job i Helsingør og Sverige. Herefter fulgte "Peter Nissens NO Band", hvor han i mange år var fast mand.

Hans har været ankermand i Frihedens Swingband, Olsens Hotband, Lars Stiigvad Quartet, Lise West Blue Band, Creole Jazztrio, Swing Syndicatet m. fl. og har spillet sammen med mange gæstende New Orleans musikere og gospel sangere.

Er stilistisk præget af stride piano og ragtime - samt NO pianisten Don Ewell.