![]() |
![]() |
|||
| Lee Gunness live på Femø 2004 Vi er stolte over at kunne præsentere denne kommende CD udgivelse med noget af det fineste gospel musik, præsenteret af et internationalt sammensat orkester. CD'en blev optaget live i det store telt på Femø festivalen i sommeren 2004. Det var en af de første koncerter på en skandinavisk tur (anmeldelser) som den australske sangerinde Lee Gunness og den tyske trompetist Norbert Susemihl foretog sammen med New Orleans Delight. Repertoiret er en blanding af gospel, spirituals og hymner. Lee Gunness' store gospelstemme vækker minder om Mahelia Jackson og Lillian Boutté, som i virkeligheden også var Lee's første inspirationskilder for mange år siden i Australien. Siden hen har Lee optrådt sammen med Lillian Boutté i Tyskland og mange andre steder. De faste bandmedlemmer er Kjeld Brandt (cl), Bengt Hansson (tb), Hans Pedersen (p), Erling Lindhardt (bjo), Stefan Kärfve (b) og Claus Lindhardt (dr). Optagelse og miksning er foretaget af Jørgen Vad. Linernotes af Marcel Joly Melodier: 1 Last Mile Of The Way 2 In The Garden. 3 Will The Circle Be Unbroken. 4 Amazing Grace 5 We Shall Not Be Moved 6 Peace In The Valley 7 This Little Light Of Mine 8 His Eyes Is On The Sparrow 9 Sweet Bye And Bye 10 Abide With Me 11 Just A Little While 12 He Touched Me 13 You Are My Sunshine - over 70 min. musik Klik her hvis du er interesseret i at købe CD'en New Orleans Delight's hjemmeside |
Gregg Stafford i Hillerød En af de største levende legender indenfor New Orleans jazz, trompetisten og sangeren Gregg Stafford, er nu fanget ind på en live CD fra en koncert i Støberihallen Hillerød i 2004. Han er i godt selskab med sin gamle ven, trombonisten og orkesterlederen Brian Towers fra Canada samt New Orleans Delight. Koncerten blev holdt i en varm atmosfære (anmeldelse). Gregg har mange personlige venner blandt publikum i Hillerød på grund af hans langvarige samarbejde med Carlsberg Brassband. Mange af melodierne blev dedikeret til specielle venner relateret til særlige hændelser i fortiden. Gregg følte sig også godt tilpas i orkesteret, formentlig fordi han havde spillet med alle musikerne nogle år tidligere. Hillerød koncerten lå midt i en 10 dages turne i Danmark og Sverige (anmeldelser) , hvor mange af jobbene var kirkekoncerter. Repertoiret på denne CD består imidlertid af traditionelle New Orleans jazz standards, som Gregg er vant til at spille dem hjemme i Preservation Hall. De faste bandmedlemmer er Kjeld Brandt (cl), Hans Pedersen (p), Erling Lindhardt (bjo), Stefan Kärfve (b) og Claus Lindhardt (dr). Optagelse og miksning er foretaget af Jørgen Vad. Linernotes af Marcel Joly. Melodier: 1 Second Line March. 2 Some Of These Days. 3 What A Friend We Have In Jesus. 4 Fidgety Feet. 5 Milneburg Joys. 6 St. Louis Blues. 7 Just A Little While. 8 Old Time Religion. 9 Dr. Jazz. 10 Hindustan. 11 What A Wonderful World. 12 Saints. - næsten 80 min. musik Klik her hvis du er interesseret i at købe CD'en New Orleans Delight's hjemmeside |