DAGBLADET/Frederiksborg Amts Avis lørdag den 3. juni 2006 New Orleans som en spøgelsesby
	Den amerikanske jazztrompetist Gregg Stafford har nære kontakter til Hillerød. For et stykke tid siden besøgte han Hillerød på vej til Finland til et spillejob. Under besøget tog Gregg Stafford sig tid til at fortælle DAGBLADET/Frederiksborg Amts Avis' udsendte om, hvordan han sidste år oplevede den tropiske orkan Katrinas landgang i sin hjemby New Orleans. Af Maja Vindelev Det var torsdag den 25. august 2005 i en folkeskole i New Orleans. Det var første skoledag efter sommerferien, og lærer Gregg Stafford talte med sine nye elever i 10-års alderen i samfundsfag. Men det var også dagen, hvor den tropiske orkan Katrina gjorde landgang første gang og hamrede ind i det sydlige Florida. Her fik orkanen syv liv på samvittigheden samt en masse oversvømmede gader og huse som resultatet af den nedbør, Katrina havde med sig. - Jeg spurgte mine elever, om de kunne sige mig, hvor nord og syd var. Det var der ingen, der kunne. Men de kunne udpege øst, for New Orleans East kender alle, for det er de fattige kvarterer i byen. Jeg sagde til mine elever, at de skulle huske to vigtige ting: Nemlig at floden ligger mod syd og søen mod nord, og så er det vigtigt at vide, hvordan man svømmer, fortæller Gregg Stafford. - New Orleans ligger under havets overflade, så derfor er byen sårbar over for vind og vand. Jeg kan huske orkanen Betsy i 1965, da jeg var barn, og hvor mange døde. - Jeg kommer ikke i skole i morgen, for jeg skal til min tantes »vågegudstjeneste«, men vi ses på mandag, lød det optimistisk fra Gregg Stafford til de elever, han endnu ikke her i foråret har genset i skolen, for alle lærere i New Orleans er fyret og skolerne er lukket. Katrina på vej Orkanen Katrina blev født som et tropisk lavtryk, og det blev første gang sat under observation, da myndighederne tirsdag den 23. august udsendte stormvarsel for Bahamas. Dagen efter havde Katrina nået stormstyrke og blev navngivet som den 11. storm i 2005-sæsonen, og torsdag ramte Katrina med vindstød op til 148 km/t Florida. - Torsdag aften lød vejrmeldingen, at Katrina ville gå op langs kysten og ind i Florida igen, fortæller Gregg Stafford. Men den forudsigelse kom ikke til at holde stik, for i stedet fortsatte Katrina ud over Den mexicanske Golf, og golfens meget varme vand gav hende fornyet styrke. Mandag den 29. august gik hun i land med centrum i det sydøstlige Louisiana, hvor hun ramte med vinde i nærheden af 233 km/t. Til sammenligning blev 3. december-orkanen herhjemme i 1999 målt til 148 km/t. Katrinas landgang blev katastrofal for New Orleans. I nærheden af søen, Lake Pontchartrain, på den fattige østlige side af New Orleans blev et helt kvarter oversvømmet til hustagene med op til seks meter vand. En dæmning, der holder vandet tilbage fra søen, brød sammen og lagde store dele af New Orleans under vand. Op mod 40.000 hustande blev oversvømmet i St. Bernard Parish lige øst for New Orleans. Myndighederne måtte redde adskillige fra hustage og loftsrum, hvor de havde søgt tilfrugt, og i hele regionen blev der oprettet nødhjælpscentre, hvor evakuerede kunne overnatte. Var til begravelse Men tilbage til Gregg Stafford, der fredagen før sammen med sin familie deltog i sin tantes »vågegudstjeneste« i en kirke i New Orleans. Arrangementet i kirken begyndte klokken 7 om aftenen og varede til midnat. Næste dags formiddag blev tanten begravet i en by omkring 75 miles fra New Orleans, og begavelsen varede til omkring klokken 13.30. - Vi var jo i kirken, og vi vidste således ikke, at stormen bevægede sig mod vest og mod New Orleans. Men da vi kørte tilbage mod New Orleans, så vi en masse biler, der via motorvejen kørte ud af New Orleans. Vi lyttede til musik på cd-afspilleren og lavede spas, men jeg fik hurtigt skiftet til radioen og hørte så, at stormen havde kurs direkte mod New Orleans, fortæller Gregg Stafford. Lærer og jazztrompetist Gregg Stafford har et højt to-etagers hus i New Orleans, og nu fik han travlt, for huset skulle sikres mod ødelæggelse, når Katrina ramte, og der var ingen tid at spilde. - Jeg havde jo ikke haft tid til at forberede mit hus mod stormen, så jeg havde ingen træplader, men jeg havde været ved at male, så jeg havde en masse malertape, så det brugte jeg til at sikre vinduerne med. Bare på den ene side af huset var der 13 vinduer, så jeg arbejdede med det fra klokken fem lørdag eftermiddag til søndag formiddag klokken 11. Og jeg mistede ikke en eneste rude under Katrina, siger Gregg Stafford. - Min ældste søster ringede søndag morgen klokken seks og spurgte, hvad jeg ville gøre, og jeg sagde, at hvis jeg ikke nåede at få sikret mit hus, så ville jeg blive, for jeg havde en redningsvest. Jeg var ikke bekymret for vandet, for mit hus er i to etager, og jeg kunne gå højere op. Jeg kunne også tage hen i »The Superdome«, der blev brugt til borgere, der ikke var evakueret fra New Orleans. Byen lukkede Gregg Staffords ældste søster fortalte ham, at at klokken 14 ville alle veje ind og ud af New Orleans lukke. Han har fire søstre, der alle bor i New Orleans. Hans ældste søster er leder af et socialt program for enlige mødre. - Min søster sagde til mig. at hun ville rejse og tage de enlige mødre med til Baton Rouge, og at det var aftalt, at alle skulle mødes hos hende søndag formiddag klokken 10. Jeg sagde til hende, at jeg ikke vidste, om jeg var færdig på det tidspunkt, for jeg havde kun nået den ene side af huset, siger Gregg Stafford om sin ældste søsters tidlige opringning. Han fik også opringninger fra sin eks-kæreste Monica, der fortalte, at hun havde to flybilletter til Philadelphia, men jeg sagde til hende, at hun ikke behøvede at tage så langt væk for at undgå stormen, og desuden var lufthavnen lukket. Gregg Staffords ældste søster ringede igen klokken 8.30 og fortalte ham, at nu kørte hun af sted mod Baton Rouge. En time senere ringede søsteren igen fra motorvejen, men Gregg Stafford var stadig ikke færdig med huset. - Jeg fortalte hende om Monicas tilbud om flybilletter, hvortil min søster udbrød: Hvad, vil du forlade dine søstre? Gregg Staffords yngste søster og hendes mand havde allerede forladt New Orleans. De ville i første omgang til Atlanta, men endte med at tage helt til Kentucky. Hans næstyngste søster Lisa og hendes lille barn var stadig i New Orleans. Efterlod hundene - Hun ringede klokken 11.30, mens stormen og regnen tog til, og Monica ringede fra lufthavnen og fortalte, at hun kunne komme med et fly til Seattle, og det var det sidste fly. Ved middagstid besluttede jeg mig til at køre ud af New Orleans. Jeg har tre biler, og jeg besluttede at tage Cadillac´en. Jeg sagde til min søster, at jeg ville komme og hente hende og barnet. - Jeg har to hunde, og dem tog jeg ikke med, for jeg troede, at jeg kom tilbage næste dag. Jeg efterlod mad til dem, og de kunne gå opad i huset, hvis der kom vand. Jeg kørte omkring klokken 13, samlede min søster op og kørte mod Baton Rouge. Men der var så mange biler på motorvejen, at strækningen, der normalt tager en time, tog otte timer. Jeg var så træt undervejs, at jeg var ved at falde i søvn flere gange, men blev holdt vågen af min søster og hendes barn. - Nu er vi på vej væk for at redde os fra Katrina, så vil jeg da ikke dø på motorvejen, sagde Lisa til mig og holdt mig vågen. Gregg Staffords næstældste søster blev sammen med sin mand i New Orleans, hvor de opholdt sig i Clarion Hotel i Canal Street, hvor hendes søn havde arbejde, og hvor bygningen var en stærk bygning i 18 etager. Også Gregg Staffords 83-årige far blev i New Orleans, selv om hans børn forsøgte at få ham til at rejse. Men han red stormen af, fordi han boede i et højt beliggende område. Senere kom den 83-årige dog også til Baton Rouge. Som i fængsel I Baton Rouge boede den ældste søster i et hus hos katolikkerne, mens Gregg Stafford selv og søsteren Lisa var indkvarteret på et Røde Kors-nødhjælpscenter, der var indrettet på en helt ny skole. - Vi fik tilbudt en lejlighed, men den skulle lejes i seks måneder, og måske ville vi rejse hjem efter to uger. Min ældste søster rejste videre til Texas med sine 11 familier, og hun kom først tilbage to måneder senere. Jeg opdagede, at vi fra centret ikke kunne tage nogle steder hen, fordi porten blev lukket ligesom i et fængsel. Derfor besluttede jeg at tage lejligheden til Lisa og mig, for jeg ville ikke bo i et fængsel, siger Gregg Stafford. Allerede den 12. september lykkedes det Gregg Stafford at komme tilbage til New leans for første gang. - Jeg kom ind i byen sammen med en, der havde licens, for at se til mine hunde. Jeg troede, de var døde, men det var de ikke. Mit hus var ikke oversvømmet, men byen var tom, og der var ingen elektricitet, siger Gregg Stafford, der i ugerne efter kørte til New Orleans for at fodre sine hunde, men det kostede ham en mindre formue, da benzinpriserne var blevet tre gange så høje. - Jeg kunne ikke lide at blive i New Orleans om natten, for det føltes ikke rigtigt. Jeg var helt alene i gaden, da mine naboer var blevet evakueret. Den 12. oktober fik vi igen elektricitet, og naboerne begyndte at komme tilbage i slutningen af november, men tre fjerdedele af byen er stadig lukket, siger Gregg Stafford, der er tilbage i New Orleans permanent, men fyret fra sit job. Etnisk udrensning - Alle 7000 lærerne i New Orleans er fyret fra deres job, og de sorte er væk. Man kan næsten tale om, at der er sket en etnisk udrensning. Tidligere var New Orleans en sort by, men nu skal byen være mindre og kun for de rige, spår en frustreret Gregg Stafford. - Mange sorte føler, at der er opstået en sammensværgelse for at holde dem ude af New Orleans. Huslejen for folk, der bor til leje, er steget voldsomt, så mange ikke har råd til en lejlighed. Selv har jeg et hus, men måske stiger forsikringen så meget, at jeg ikke har råd til at bo der, siger Gregg Stafford, der forsøger at tjene penge som jazzmusiker både hjemme i USA og i udlandet, blandt andet Finland. - Staten overtager de offentlige skoler, og fagforeningerne bliver sat ud af spillet. Samfundet tramper på folk, der har mistet alt, deres bolig og deres arbejde. Jeg selv har ikke noget job, og musikbranchen er ikke stabil. Måske har jeg fem job på en uge og intet den næste uge. Gregg Stafford fortæller, at New Orleans endnu her i foråret er en spøgelsesby, hvor der mange steder er en en stinkende lugt. - Der er intet liv, der er ingen fugle, det er ligesom en science fiction-film. Der stinker af kloakvand, fordi systemerne er oversvømmede, og folk havde også efterladt deres køleskabe og frysere fyldte, fordi de regnede med at komme hurtigt tilbage, siger Gregg Stafford, der er bange for, at New Orleans aldrig bliver, som den var engang. - New Orleans bliver aldrig den samme igen. Byen var tidligere rig på kultur, og den var berømt for rhytm & blues, jazz, for kogekunst og så videre. Nogle folk ønsker at omdanne New Orleans til en republikansk by og til Palm     Beach, Florida, til en by, der skal leve af turisme. Det handler i dag kun om penge, ikke om mennesker, og det er sørgeligt, mener Gregg Stafford. Folk bliver snydt Selv er han foreløbigt sluppet billigt, idet Katrina kun rev noget af taget af hans hus, mens verandaen forsvandt. - Jeg er ved at få det ordnet, og jeg er forsikret, men mange i New Orleans bliver snydt af deres forsikringsselskab. Der bliver også brugt alle mulige tricks til at holde folk ude af byen, hvis man ikke ønsker dem tilbage. Myndighederne siger for eksempel til folk, at de ikke vil være beskyttet, hvis de bygger huse igen på deres egne grunde. - Jeg havde en ven, der begik selvmord, fordi han ikke havde en forsikring, og han vidste ikke, om regeringen ville hjælpe ham, siger Gregg Stafford, hvis lillesøsters hus er helt ødelagt, mens en anden af hans søstre er blevet i Kentucky og venter på, at skoleåret skal slutte. Selv var han for nogle uger siden i Hillerød, hvor han er kommet gennem snart 20 år, og hvor han forrige år omsider gav koncert i Støberihallen, i øvrigt sammen med New Orleans Delight, hvis leder Kjeld Brandt havde fået arrangeret koncerten, som blev et brag af en musikalsk oplevelse. - For mig er Hillerød den mest specielle by i verden, siger Gregg Stafford, mens han nyder en god burger på Café Encore på Torvet i Hillerød. Den 53-årige, amerikanske jazztrompetist har mange venner i Hillerød og omegn, og de var da også bekymrede, da Katrina rasede i New Orleans sidste år i august. En af dem er Holger Bach, hos hvem Gregg Stafford bor, når han er i Hillerød. - Vi vidste fra Gregg, at stormen var på vej mod New Orleans, og på et tidspunkt var han da også efterlyst. Vi var utroligt nervøse, og selv så jeg ham for mig svømme rundt i det beskidte vand. Vi prøvede forgæves at ringe til ham, men så ringede Gregg, for han vidste, at vi var nervøse. - Ja, jeg  var »missing - in action«, griner Gregg Stafford. Og lidt fakta: Den tropiske orkan Katrina ramte mandag den 29. august sidste år tidligt om morgenen kysten i Alabama, Mississippi og Louisiana med vinde i nærheden af 233 km/t. Over 80 procent af New Orleans blev oversvømmet, da digerne brød sammen. Dødstallet for Louisiana ligger i dag på knap 1600, men det stiger stadig. Under halvdelen af New Orleans´ befolkning, der før var på cirka 500.000, er i dag vendt tilbage. Før Katrina var 67 procent af befolkningen sorte. Nu er det under halvdelen.
	Læs også: We're Jazzed You Were Here for the French Quarter Festival, 2006! New Orleans Delight Homepage