Brian Towers

Brian Towers har været leder af Toronto’s Hot Five Jazzmakers i seksten år, og bandet spiller fast hver lørdag eftermiddag på ”C’est what?” downtown Toronto. Med ham i spidsen for bandet har de spillet mange gange i New Orleans, turneret to gange i Nordtyskland, repræsenteret Canada på Edinburgh Jazz Festivalen, spillet på Marciac Festivalen i Frankrig og desuden på adskillige andre festivaler i USA og Canada. Den 30. januar 2005, med start og slut i New Orleans ,er han frontfigur for H5JM på et krydstogt i de karibiske hav.
Bandet har udgivet 8 CD’er for Brians eget selskab – ”BT” (Best Traditional), og har også indspillet for Big Bill Bissonnette’s ”Jazz Crusade”. Brian var med til at starte Toronto’s Classic Jazz Society i 1994, og er stadig med til at fremme interessen for jazzen. Han er gift med Janet Shaw, som spiller glimrende klarinet og sax i bandet, hvor hun også er vokalist.
Han er den canadiske korrespondent for USA’s førende jazzblad – Mississippi Rag - og skriver et månedligt indlæg om den canadiske jazz-scene. Som mangeårig god ven og musikalsk på linie med den nu afdøde Cliff ”Kid” Bastien, var Brian med i Cliff’s ”Magnolia Marching Brass Band” i 1982. I april 2004 blev Cliff ”Kid” Bastien mindet med en parade med Magnolia Brass Band på Bourbon Street i New Orleans. Efter Cliff’s pludselige død i 2003 har Brian lavet en diskografi omfattende musik indspillet med ham, og lagt den ud på en web site. Brian mødte Kjeld Brandt, leder af New Orleans Delight, for første gang i april 2003 i forbindelse med Cliff’s begravelse, hvor de begge spillede ved højtideligheden.
De sidste to år har Brian ledet ”Kid Bastien Remembered Band” når det spiller i New Orleans på New Orleans French Quarter Festivalen. Det er et internationalt ”en gang om året”-orkester, som i 2004 havde Kjeld Brandt med på klarinet.
Brian er en dedikeret tilhænger af New Orleans jazzens ensemble-spil. Han sætter stor pris på stildannere som Kid Ory, Honoré Dutrey, Jimmy Archey, Big Jim Robinson, Wilbur de Paris, Sam Nanton, J.C. Higginbotham, George Brunis, Roy Palmer, Charlie Green etc. Hans ambition er at spille med sine idolers ”feeling”, mens han dyrker sin egen personlige stil inden for de traditionelle rammer.
Brian emigrerede fra England til Canada i 1969. Mens han var i England startede han det Hastings-baserede Dolphin jazzband, (1955 til 1963), og da det band gik i opløsning, startede han The Jazz Caverners, som stadig eksisterer under anden ledelse. Begge bands indspillede for det engelske VJM selskab.
Brian er stadig meget aktiv på Torontos jazz-scene. Han trak sig for flere år siden tilbage fra sit bankjob, hvilket gav ham nye muligheder for at promovere interessen for jazz og hans musik. Han arbejder også som ”hjemmegående husfar” og passer hjem og to yngre døtre, mens hans kone stadig har fuldtidsjob.


Læs mere på
http://hotfivejazz.tripod.com/
Kid Bastien Remembered on Bourbon Street 2004. Photo: Susan Egnew
Magnolia Brassband on Bourbon Street 2004. Photo: Susan Egnew
From left to right: Brian Towers (tbn) - Toronto Jazzmakers; Chris Daniels (string bass hidden) - leader of the Climax Jazz Band; Jack King (bjo) - ex-Louisiana Joymakers, now leader of the Silverleaf JB; Pat Kelly (tpt and deceased) - Excelsior JB; Syd Calvert (bjo this is his photo!) Excelsior JB; Dennis Elder (drums, deceased) founder and leader of the Silverleaf JB; Kid Bastien (tpt - deceased) - leader of the Happy Pals; George Berry (tnr sx deceased) ex Camelia JB; Janet Shaw (alto sx) Toronto Jazzmakers; Brian Williams (clt hidden. deceased) Silverleaf JB; Phil Pie (dms deceased)

Photo was taken in the 1980's sometime - a jam session at the Jack Russell Pub. The occasion was a visit by George Berry back to Toronto.

Photograph is by courtesy of Sydney Calvert, who plays banjo and manages Toronto's New Excelsior Jazz Band